Den hypotetiske klimakrise
22 juli 2026
At der findes en øvre grænse for hvor meget mennesket kan udnytte af jordens ressourcer før det får konsekvenser i negativ retning er og bliver en hypotese dvs. en ubekræftet bekymring. Hvad vi kan vide er: Hvis mennesket ikke vil dele ud af sine ressourcer bliver jordens ressourcer ulige fordelt. Hvad siger dette om det vi omtaler som klimakrisen? At det at klimaet (dvs. vejret) forandrer sig over tid som følge af global opvarming ikke kan bekræftes ved hjælp af empiri dvs. bevises, selvom der er mange indicier på teoriens rigtighed. Altså det er og bliver kun en hypotese. Man kan derfor ikke kalde det for en klimakrise, blot en hypotetisk klimakrise. Grundliggende betyder dette at: vi ikke kan vide om hvilke konsekvenser vores forbrug af jordens ressourcer på verdensplan vil have negativt og om de vil have en negativ konsekvens. Skal man da have fokus på de eventuelle negative virkninger ved ens forbrug af jordens ressourcer? Ja, hvis det altså viser sig at være rigtigt hvad forskerne forudser! Hvilke konsekvenser det får og om det får negative konsekvenser kan vi ikke - vide -. Det er det samme som at være bekymret for om der kommer krig. Om det sker og hvilke konsekvenser det får ved man ikke. Har man da et ansvar for at tænke på sit forbrug i forhold til klimaet? Igen: Ja, hvis det er rigtigt hvad forskerne forudser vil ske! Svaret er altså kun måske. Men når det så er sagt hvad gør man så for at forebygge en eventuel klimakrise? Der findes kun 3 måder hvorpå man kan løse den hypotetiske klimakrise 1. man kan bruge atomkraft 2. man kan bruge finde alternativ til fossile brændstoffer 3. man kan gå ned i levestandard. Kernekraft er og bliver ikke en holdbar løsning siden at selvom man byggede et 'moderne' kernekraftværk ville folk forsøge at kopiere dette i lande med mindre ressourcer og viden og man ville da have et usikkert kernekraftværk. Derfor er den eneste løsning at man går ned i levestandard indtil et alternativ til de fossile brændstoffer er fundet. Dette er svaret på hvad man kan gøre ved den hypotetiske klimakrise. Hele spørgsmålet om klimaet som vi må tage stilling til er altså, hvor meget er vi villige til at ofre af vores levestandard for at forebygge en potentiel klimakrise? Dette er det spørgsmål som hele klimakrisen drejer sig om og som man må forholde sig til. Selv mener jeg det er det værd at ofre noget af vores levestandard på nogle punkter. Dette kunne eks. være privat bilisme man kunne lave regler om. Dette ville være fuldt muligt uden det gik udover handel og samfundets økonomi som helhed. Man kunne eventuelt gøre dette indtil forskerne kunne bevise/modbevise sammenhængen mellem menneskets forbrug og global opvarmning.