Genetik
Generelt for al genetik ligger der en skelnen mellem genotypen, som er manualen eller beskrivelsen af organismen, og fænotypen, som er det virkeliggjorte individ.
Sammen med denne skelnen ligger Mendels love som er gældende for alt arveligt, og de rene linjers princip. De rene linjers princip er at vælge bestemte individer hos arten hvorpå kårene ikke har nogen indflydelse på udtrykket. En ren linje kunne derfor være en homozygot selvbestøvende plante. Når man da krydser to rene linjer, vil Mendels love i hvert tilfælde være gældende. Mendels love er todelt. Den første lov hedder udspaltningsloven som kort og godt kan formuleres som at gener ikke går tabt gennem nedarvning. Dette betyder at selvom at f.eks. kun moderens gen kommer til udtryk i afkommet så vil faderens gen ligge der skjult. Det andet er uafhængighedsloven som kort og godt kan formuleres som at gener ikke kan sammenlignes. Konsekvensen af dette er at gener vil udspaltes uafhængigt af hinanden. At man tager tilfældige udtræk fra en art og opstiller dem og sorterer dem indbyrdes er en helt anden ting, dette har noget med de individuelle træk at gøre, hvilke ikke nedarves. Hvis man altså vil studere arv skal man have rene linjer, på denne måde er det man studerer arveligt, altså generelle træk hos arten. Når man da studerer det arvelige, vil noget i hvert tilfælde udspalte sig på anviste måde i følge udspaltningsloven:
Parental generation: 2 forskellige alleler, et recessivt og et dominant;
Første filial: dominant allel kommer til udtryk;
Andet filial: Recessivt allel viser sig (3:1 udspaltning).
På denne måde kan man sige det hænger godt sammen med at kromosomer er genbærere. Siden disse kommer i par, vil det kromosom som indeholder information om noget (det dominante gen) udelukkende vise sig i første filial. I andet filial, vil det kromosom som ikke indeholder informationen om noget bestemt (det recessive gen), vise sig.