Koncentration
En koncentration kan beskrives som hvor meget der er af noget over en hvis volumen, denne betegnes som c. Ligningen kan betegnes

Hvilket vil sige at ved en fast volumen, vil koncentrationen stige, nu mere stof der tilføres. Koncentrationen er derfor grundlæggende en beskrivelse af hvor spredt legemerne er i en væske; dvs. hvor koncentreret noget er. Dette skal forstås således at nu mere medie der tilføres nu lavere er koncentration af det man måler på. Vakuum har her ingen indflydelse. Sammen med værdien for koncentration er det praktisk at kende homogeniteten hvilket vil sige hvor jævnt det er fordelt over en volumen. Koncentrationen er ikke afhængig af hvor stort det man måler på er. Samtidig vil alt stof der har en bestemt volumen have en bestemt koncentration. Dette kan udtrykkes ved: Koncentrationen i en væske er proportional med hvor meget der er hældt i af stoffet. Derfor er den fortrængte volumen proportional med koncentrationen.

Denne ligning er til forskel for ligningen for koncentration derimod ikke afhængig af tætheden af molekylerne i prøven, hvilket vil sige at det er ligegyldigt hvor spredt legemerne er, den er dog afhængig af størrelsen af legemerne. Dette vil sige at uanset hvor spredt legemerne er ændre det ikke på konstantens værdi, dog nu større det man måler på er (nu større legemerne er) nu større vil konstanten være. Konstanten kalder vi for dilatationen.

Når der da er sker en reaktion mellem det tilførte stof og mediet, vil den samlede volumen bevares, hvorimod koncentrationen af de forskellige reaktanter ændre sig.
