Eventuelle indvendinger mod videnomlivet.dk
1. Evolution er bevist
Evolution er teorien om at arter gennem mutationer ved hjælp af naturlig selektion gradvist kan udvide sine egenskaber fx at en ulv gradvist bliver til en hund osv. rent videnskabeligt er teorien tilsyneladende rigtig siden vi på populationsniveau vil se en forskydning af hardy-weinberg proportioner over tid, dvs. at der eks. bliver flere mus med korte haler osv. Hvad der er kendsgerningen er dog at lighed, dvs. sammenligning af træk intet som helst med arv har at gøre! Arv har noget med hvem man er i slægt med ikke om man ligner nogen meget eller lidt. Man kan dermed godt opstille individer så meget man vil i forskellige træk på populationsniveau tilmed sortere dem, arvelige er disse træk dog ikke nødvendigvis! Dette er evolutionsteoriens grundlag, at der gennem naturlig selektion vil udvælges de individer som har tilpasset sig miljøet bedst. I den moderne syntese har man så fremsagt at mutationer er det som er råmaterialet i evolutionen dvs. det som udvælges, men dette sker jo kun for individdet dvs. det virkeliggjorte kårpåvirkelige individ ikke selve arten.
2. Mutationer er årsag til at organismer udvikler sig
Kemiske mutationer, som jeg definerer det, kan nedarves i enkeltceller, men ikke i flercellede. Kemiske mutationer er det man i dag via den moderne syntese forstår som evolutionens råmateriale hvor drivkraften er naturlig selektion. Celledelingsmutationer som f.eks. kromosomafvigelser, kan dog godt nedarves i flercellede organismer, men disse er store springvise skift som sker spontant hos arter dvs. fra en generation til en anden, hvordan skulle det kunne give anledning til flere tusind års gradvise forandringer hos en art? Samtidig, om så om en mutation skete i en kønscelle ville denne jo ske for individet, dvs. det virkeliggjorte miljøpåvirkelige individ, ikke arten!
3. Gener består af DNA som kan ændre baserække
Ja, altså DNA'et som kemisk molekyle. Ikke det som findes i det virkeliggjorte individs celler! Deri er svaret. DNA'et som findes i det virkeliggjorte DNA's celler dvs. dig og mig, kan jo sagtens ændre baserække, dvs. gå i stykker el. skifte lokation, non sense eller mis sense, silent eller ja, give årsag til at dattercellerne udtrykker noget helt andet end modercellen, dette kan dog ikke siges at være nedarvet, i hvert fald ikke i flercellede organismer. Hvorfor? Fordi arv slet ikke har noget med lighed at gøre, det har noget at gøre med hvorfra et individ stammer dvs. hvem der er faren og moren; slægt.
4. Når der sker en forandring i kønscellers DNA vil det jo kunne føres videre til afkommet, hvordan kan du vide at arter ikke har udviklet sig?
Ingen kan som sådan være fuldstændig sikker på det det selv tænker, ja endda selvom de har ret kan de ikke vide noget med fuld sikkerhed, så længe de i hvert fald har bevaret sin sunde fornuft, dog mener jeg at jeg taler sandt når jeg siger at evolution ikke kan lade sig gøre. Ved evolution forstår man jo i dag at mutationer gradvist kan blive årsag til at arter udvikler sig dvs. ændre træk der er fordelagtige for dem ved hjælp af naturlig selektion. Dette er aldrig sket, er min overbevisning. Hvordan skulle noget på tilfældig vis, dvs. ved hjælp af tilfældighed, kunne udvide sine egenskaber? Efter min bedste overbevisning er det bare noget der tilsyneladende synes at være tilfældet. F.eks. når man kigger på en population over tid. Det synes overbevisende rigtigt. Dog er det ingen af delene. At arter, der internt parrer sig, skulle kunne forandres til en anden art, det er jo fantasteri. Hvad skulle give den information som kunne udvide dets egenskaber; forandre arten internt? Intet kunne jo være årsag til at ny information ville kunne opstå rent teoretisk; så er spørgsmålet bare om det er sket i virkeligheden; dette har ingen set. Så selvom det synes sådan når du sammenligner individer indbyrdes, så kan det altså ikke lade sig gøre i virkeligheden!
5. Kvantemekanik er bevist
Kvantemekanik er tanken om at stof ikke kan deles i det uendelige. Sådan kan det siges kort og præcist. Stof må, for at kunne være til have en bestemt størrelse i rummet, en kvantificerbar størrelse. Tanken giver ingen mening, for rent logisk kan vi vide at ting vil kunne deles i det uendelige, uanset hvad, hvad kan vi så empirisk iagttage, dvs. hvad kan naturvidenskaben sige om kvantefysikken? At den er overflødig! Sagtens ville man kunne prøve på at regne ud hvor en elektron var på et givent tidspunkt, dog forbliver det man siger hypotetisk dvs. uden nogen form for evidens. Hvad vi kan vide, rent empirisk er at stof der fortrænger en hvis volumen i et medie, dvs. fortrænger en hvis masse, vil have en opdrift. På denne måde er det faktisk ligegyldigt hvor stort eller småt det er, dvs. hvor mange decimaler. Det der betyder noget er at vi kan måle koncentrationen af legemer i et medie og samtidig vide hvad der giver noget masse.
6. Opdriften er kraft der virker på et legeme
Opdriften kan ingenlunde beskrives som kraft. Kraft beskrives ved et legemes acceleration hvilket har noget at gøre med hvordan et legeme bevæger sig i rummet. Et legeme, f.eks. en båd, kan jo godt fortrænge en hvis volumen i helt stille vand uden nogen bevægelse og dermed stadig være påvirket af en opdrift, nej opdriften er et mål for den fortrængte væskemængde, hvilket er proportionalt med hvad et legeme fortrænger i rummet dvs. dilationen af et legeme (udviddelsen kunne man også kalde det).
7. Tryk er kraft pr areal
Tryk som man før har tænkt det har været kraft pr areal denne kraft virker på. Hvad jeg mener er rigtigt er dog at trykket slet ikke er afhængig af legemers bevægelse men er produktet af massen og kvadratet af koncentrationen.
8. Nu mere et legeme fylder nu mere medie vil det fortrænge dvs. nu højere opdrift vil det have, hvordan kan du vide dilationen (udviddelsen) af legemet er afhængig af størrelsen af legemet dvs. proportional med opdriften?
Dilationen el. udviddelsen som er koncentrationen af legemet over den fortrængte volumen, er anderledes end koncentrationen ikke afhængig af tætheden af molekylerne men af legemets/legemernes størrelse. Sagtens kan man have 100 ml eddikesyre der har koncentrationen 0.5 mol/liter samt 2 liter eddikesyre med koncentrationen 0.5 mol/liter, det er ikke afgørende for koncentrationen hvor meget noget fylder! Dilationen derimod er afhængig af hvor meget noget fylder og ikke hvor spredt molekylerne er! Derfor er den også proportional med opdriften (massen af den fortrængte væskemængde).
9. Al naturvidenskab bygger på antagelser
Intet i naturvidenskaben skal bygge på antagelser, men på empiri dvs. hvad vi kan udlede fra naturlige fænomener; data.
10. Er det ikke ligegyldigt?
Dette er overhovedet ikke rigtigt. Det er vigtigt hvad man tænker der er sandt - det er ikke ligegyldigt. Vores viden er vigtig! Ikke sådan ment at selve arten af viden er vigtig eller hvor meget vi ved om noget er særlig vigtigt, men det at jeg kan vide noget, det er vigtigt. At jeg er i stand til at bruge min fornuft; at kunne erkende det sande, at jeg ikke er rigid, det siger nemlig noget om hvem jeg er! Er jeg i stand til at bruge min sunde fornuft? Det er vigtigt! Præcis ligesom det er med gerninger, så er det ikke så vigtigt hvad jeg gjort af godt eller hvor meget godt jeg har gjort, men det at jeg er i stand til at handle på det gode, at kunne gøre godt dvs. hvem jeg egentlig er. Altså: Det er vigtigt hvad jeg ved; om det jeg tænker er sandt for det siger noget om hvem jeg er.
11. Hvad skulle kvalificere dig til at svare på sådanne spørgsmål?
Hvem er kvalificeret til at svare på sådanne her spørgsmål, hvis ingen er må jeg vel gøre det.
12. Kan man ved hjælp af naturvidenskab sige noget om hvad der fordres af et menneske?
Man kan logisk ræsonnere sig frem til ud fra den viden vi kan have om naturen at mennesket ikke umiddelbart er sig selv og derfor for at kunne blive det som det er skabt til at være skal afgøre med sig selv om det vil være sig selv; det som det er skabt til at være. Mennesket kan ikke reduceres til sin natur, men er en syntese dvs. sammensat. Dette er en logisk konsekvens af det vi kan vide. Hvordan? Pga. den tilstrækkelige grunds princip har mennesket naturligt ikke en fri vilje; en tilbøjelighed til at handle på en bestemt måde. Så længe et menneske altså har handlet; har været årsag til noget, så har det et ansvar for hvad det har gjort og kan dermed ikke bare gøre hvad det vil - der er noget ethvert menneske nødvendigvis skal. Samtidig så har mennesket ikke en sikker erkendelse pga. in-esse princippet. Så længe det altså har erkendt at noget var på en bestemt måde har mennesket en fornuft; kan tage fejl. Altså: mennesket er ikke umiddelbart hvad det er; fornuftig og ansvarlig men skal, før det kan erkende det sande og handle på det gode afgøre med sig selv om det vil; dvs. bruge sin fornuft og tage ansvar i praksis. Selv bliver intet menneske sig selv.
