Molekylærbiologi
Rent kemisk består kromatin af DNA. Præcis samme princip som der ligger i skelnen mellem genotypen, som værende det arvede, og fænotypen, som værende noget sammenligneligt, gælder også for DNA. DNA består af fire forskellige baser som koder for proteiner. Når DNA replikeres, vil det altså adskille sig uafhængigt af hinanden, ved celledeling, på denne måde vil der gennem nedarvning ske krydsninger som skaber en variation. Altså nedarves selve baserækken, det fysiske molekyle nedarves ikke. Et gen er f.eks. farven rød, dette kunne eksempelvis beskrives ved baserækken ATGCCT...ATG som koder for hæmoglobin der binder ilt, farven rød ligger altså potentielt i DNA'et, den individuelle virkeliggjorte farve nedarves dog ikke, man kan beskrive det med en opskrift eller en manual som hører til noget, manualen nedarves, og kan videreføres, ikke det byggede (som kan gå i stykker og forandres over tid). DNA kan dermed anskues på to måder.
1. DNA som kemisk molekyle med forskellige egenskaber, f.eks. at det har koden AGTC..AAG. (arvelig)
2. Det virkeliggjorte DNA molekyle som findes i celler der kan replikeres, og gennemgå forandringer. (ikke arvelig)
I dette ligger der også at noget der er fejlreplikeret ikke er arvet. Det er kun hvis noget er replikeret korrekt man kan kalde det for nedarvet. Man kan altså ikke tage hvilket som helst træk ved en art, sammenligne det, og dermed mene det er genetisk. At noget er genetisk vil sige at det er nedarvet, hvilket har noget at gøre med hvilken art, individet tilhører, dvs. tillæggelsen af kvaliteter til en organisme. Gener som arves, kan ikke sammenlignes og vil derfor udspalte sig uafhængigt af hinanden, hvilket skaber en genetisk variation.