Dataindsamling
Når man vil lave dataindsamling i arter kan man tage tilfældige udtræk fra en art og sammenligne deres træk indbyrdes (dvs. arbejde med urene linjer). Således er trækkene der studeres ikke nødvendigvis arvelige. Der kan da være 4 forskellige statistiske årsager til at der ses en forskydning i Hardy-Weinberg proportioner. Enten: 1. at nogle individer dør 2. mutationer 3. at der kommer individer til eller fra flokken 4. at der kun avles på bestemte individer. Evolution er således tilsyneladende rigtigt fordi man vil se en stastisk forskydning i disse tilfælde. Dog har ingen af disse årsager til forskydning indflydelse på det genetiske. Studiet vedrører jo tilfældige virkeliggjorte kårpåvirkelige individer man opstiller og sammenligner, ikke det generelle udtryk der tilhører arten. Heste har altid været heste og solsorte har altid været solsorte, der er intet empirisk belæg for at sige de har udviklet sig over tid. Noget man da ofte spekulerer i når man snakker arv er, hvordan individet eller arter opstår og dannes, på denne måde forsøger man at kunne forklare hele naturen på en gang. Dette har frembragt mange myter. Derfor er det vigtigt at ens teser bygger data, ikke formodninger eller sandsynliggørelse af dem. Hvad vi kan vide er at DNA som kemisk molekyle har nogle funktioner, dette vil arves, kemiske forandringer som gør at DNA som molekyle er i funktion eller varierer f.eks. replikationsfejl, eller ændringer i DNA-strukturen, er dog ikke nedarvelige, da de jo kun sker for individet når der sker en celledeling f.eks. Det virkeliggjorte DNA's indgåelse i kemiske reaktioner er altså ikke ændrende på at DNA rummer information, DNA bliver generelt ved med at have de kemiske funktioner det har, selvom det virkeliggjorte DNA-molekyle i et individs celler gennemgår forandringer. Man kan altså kun kalde noget arvet hvis det går igen i afkommet (f.eks. er kemisk eller synligt ens).