Menneskets fald
Mennesket er ikke i stand til at opfylde sit formål
Nuvel siger du så: Du siger mennesket kan handle på det gode og erkende det sande så længe det vil. Sådan er det jo overhovedet ikke når man kigger på menneskeheden, historien, krigene osv. Sådan er virkeligheden ikke! Og dette er helt rigtigt, det er ikke sådan når man observerer mennesket. Mennesket tager tilsyneladende ikke ansvar ved at handle på det gode og bruger ikke sin fornuft til at erkende det sande. Mennesket, når man kigger på det opfører sig ikke sådan vi har konkluderet et menneske naturligt burde opføre sig. Det opfører sig åbenbart anderledes i det ydre end hvordan det i grunden er. Og hvorfor det? Fordi det ikke vil være sig selv, hvad det i grunden er! Det laver om på sig selv; det som det naturligt er, sig selv fordi det ikke vil være hvad det i grunden er. Af den grund gør det heller ikke hvad det kan, det er ikke sig selv; falskt. Enhver kan altså handle på det gode og erkende det sande, det skal bare ville erkende det sande og handle på det gode, men ingen gør det. Mennesket laver om på hvad det er. Egentlig burde det hele være okay, fordi mennesket naturligt har et ansvar og en fornuft til at erkende det sande og handle på det gode, det kan, men der er ingen der gør det! Således viser mennesket altså at det ikke vil være sig selv. Vi bestemte jo at enhver der vil være sig selv kan blive det, og mennesket er det ikke; altså viser det at det ikke vil det, det kan ikke.
Menneskets fundamentale uvillighed til at være sig selv
På ingen måder kan mennesket altså blive sig selv. Det viser jo at det ikke vil det og kan derfor heller ikke. Ja så længe mennesket er egenrådigt kan det heller ikke blive sig selv også selvom det vil, og så længe mennesket er skinhelligt (falskt) kan det være sig selv selvom det ikke vil; dog uden i virkeligheden at være det. Vi må altså konkludere at mennesket må, for at kunne blive sig selv, i sandhed ville være det. På denne måde kan man ikke, så længe man er skinhellig eller egenrådig, blive den man i grunden er. Altså så længe man er skinhellig, falsk eller egenrådig, selvbestemmende, så vil man ikke i sandhed være sig selv; man opfører sig jo sådan udadtil uden i virkeligheden at være/ville det. Dette er altså menneskets utilstrækkelighed; det kan være sig selv så længe det vil; men i sandhed at ville være den man er; sig selv; dvs. ville være det man i grunden er; det formår et menneske ikke så længe det er skinhellig eller egenrådig dvs. ikke i sandhed vil være sig selv.