Menneskets afhængighed
Ingen kan blive sig selv, selv
Intet menneske kan blive sig selv uden hjælp udefra dvs. selv. Det bliver derfor nødt til at have en herre for at det kan handle og en lærer for at det kan erkende. Dette ligger også i at mennesket i sig selv er rådvild og uvidende. Per definition er altså det at afgøre med sig selv om man vil være sig selv dermed at slippe kontrollen; stoppe med at være egenrådig, ja stoppe med at være autonom. Et menneske som vil være sig selv bestemmer ikke selv; det lever i overgivelse, handler ikke i egen kraft. På denne måde ligger der også i det at ville være sig selv, at man er lydig og enfoldig dvs. ikke vil bestemme selv. Mennesket kan således kun blive sig selv ved at slippe sin egenrådighed dvs. afgøre med sig selv om det vil være sig selv, der findes ikke andre måder.
Et menneske der vil være sig selv er i grunden helligt.
Et menneske der har overgivet sig, vil være sig selv og kan således blive det som det er skabt til at være, det er essentielt set hellig. Dette ligger i at mennesket, da er i stand til at opfylde sit formål er lydig og enfoldig og dermed ansvarlig og fornuftig. På denne måde er enhver der vil være sig selv også i grunden hellig siden mennesket kan blive sig selv.
Det er motivet der gør at en handling enten er god eller ond
Siden enhver der da vil være sig selv kan blive det og dermed i grunden er det, fordi det erkender sin afhængighed og har overgivet sig så er det også intentionen med en handling og meningen med et udsagn der henholdsvis gør en handling god og et udsagn rigtigt. En handling kan således ikke være forkert i sig selv, samtidig kan et udsagn ikke være forkert i sig selv, nej det er meningen med udsagnet og hvad man ville med handlingen der gør en handling forkert eller god og et udsagn forkert eller rigtig. Det er altså ikke selve det fysiske i en handling som gør en handling ond eller god eller selve ordene som kommer ud af munden der gør et udsagn rigtigt eller forkert, det er meningen og intentionen som afgør handlingens/udsagnets rigtig- og forkerthed. På denne måde opfylder en der vil være sig selv, og dermed har overgivet sig, i grunden også sit formål; at være sig selv; har gode intentioner og mener det rigtige, er ansvarlig og fornuftig, kan handle på det gode og erkende det sande.